Charlie Hebdo og ytringsfrihed
Den 7. januar 2015 angreb muslimske ekstremister det franske magasin Charlie Hebdo, en publikation, der er kendt for sine kontroversielle tegneserier, hvilket resulterede i dødsfald på 12 mennesker, herunder en muslimsk politibetjent. Siden da har verden både sørget over disse 12 menneskers dødsfald og stået op for den menneskelige ret til ytringsfriheden ved at erklære Je Suis Charlie, "Jeg er Charlie," på sociale medier.

Angrebet har igen bragt verden opmærksomhed på betydningen af ​​fri ytring og den magt, den har i vores kultur. Hvordan det er en ret, der skal respekteres og beskyttes. Men noget der har foruroliget mig ved denne nyhedshistorie er den særlige fri ytring, som alle har stået op for.

Som jeg sagde før, Charlie Hebdo er kendt for sine kontroversielle tegneserier. Hvad jeg mener med "kontroversielt" er racistisk og stødende. Tegneserierne, der udløste angrebene, var blasfemiske for den muslimske tro. De var åbenlyst racistiske og åbent suggestive og uhøflige. Er dette den type ytringsfrihed, vi skal stå op for? Bør vi gå ind for publikationer, der åbent håner folk fra anden tro?

Og problemet er ikke kun, at denne publikation hånede folk, selvom det er en forfærdelig ting at gøre. Det gjorde det også okay for andre mennesker at bespotte folk og se tingene på en racistisk måde, der på en måde er endnu værre end det oprindelige stødende indhold. Deres indflydelse nåede mange mennesker og lød folk til at tro, at det var okay at lave racistiske vittigheder eller tro på racistiske ting. Og det er forkert.

Så selvom ytringsfrihed er vigtig og noget vi skal beskytte, skal vi også huske, at vi ikke lever i et vakuum, og at vores ord påvirker andre. Alt, hvad vi siger, kan og påvirker dem, der kommer i kontakt med det, på godt eller dårligt. Vi kan ikke nødvendigvis forhindre andre i at bruge stødende sprog og billeder, men vi kan kontrollere os selv. Som menneskerettighedsaktivister bør vi bruge sprog på en måde, der gør verden til et bedre og lysere sted.


Bemærk: Jeg beskylder på ingen måde Charlie Hebdo til terrorangrebet, og jeg tror selvfølgelig ikke, at de fortjente at blive angrebet. Jeg tror, ​​det var en tragisk hændelse, der aldrig skulle have fundet sted, og jeg sørger over tabet af liv sammen med alle andre.

Video Instruktioner: Skal vi have grænser for ytringsfrihed? ved "Fri debat" møde. (Kan 2024).