Darkest of Days

• April 30, 2024

En førstepersonskytte, der bruger Time Travel som sin vigtigste gimmick, Darkest of Days, er et solidt spil med et stort potentiale, der aldrig helt kommer rundt for at virkelig udforske det.

Spillet kaster dig som en af ​​General Custer's kavalerister i Little Bighorn. Efter at den berømte bakhold er sprunget og dine stipendiater er skåret ned, sprænger en pansret soldat fra en tidsportal og redder dig fra en bestemt død. Slettet fra historien og reddet fra din skæbne, bliver din rolle som en politimand. I det faktiske spil betyder det, at du skifter mellem at gå tilbage mellem to hovedperioder: Østre front af første verdenskrig og slaget ved Antietam i den amerikanske borgerkrig. Der er ikke rigtig et vidtgående tidsrejser; disse tidsperioder er dybest set alt, hvad du får at se.

Spillets skudspil håndterer temmelig godt. Du bruger en masse periodevåben for at bevare din forklædning som denizen i den tid; i borgerkrigen bruger du mosketter og revolvere, mens du i 1. verdenskrig har mere kraftfulde bolt-action rifler. Du har dog også muligheden for at bruge fremtidige våben, når du kan få dem; sjældenheden ved disse våben viser deres magt, da en angrebsgevær eller hagle kan gøre en kamp meget lettere, end det normalt ville være. Det er dog underligt, at ingen nogensinde bemærker, at du bruger disse våben, hvilket får en til at undre sig over, hvorfor Time Police gider at sende dig tidligere med historisk nøjagtige våben.

Dine missionsmål spænder fra de lineære ("gå frem, angribe fjender på dette sted") til den åbne ende ("snig dig rundt og plant locatorfyr i en tysk lejr"). Spillet gør et godt stykke arbejde med atmosfæriske ting; skove og kornmarker er tæt og giver følelser af at være i et tæt lukket område, hvor fjendens angreb kan ske når som helst. De faktiske kampe er også temmelig dækkende, primært når du har primitive våben. Brug af kanoner fra borgerkrigstiden betyder, at du skal indlæse meget ofte (efter hvert skud i tilfælde af mosketter), så at finde dækning er en vigtig del af spillet. Der er et aktivt genindlæssystem, der ligner Gears of War, der giver mulighed for hurtigere genindlæsning (og dine pistolstop, hvis du skruer det op), så genindlæsning er ikke helt trættende.

Et af de eneste Time Travel-relaterede gameplay-point er eksistensen af ​​vigtige mennesker. Dette er ellers normale fjender, der har blå auraer omkring sig; denne aura betyder, at dræbe dem vil forstyrre tidsstrømmen, og derfor skal du skyde for at såret (rammer enten arme eller ben). Hvis du undgår at dræbe disse mennesker, vil du ende med flere opgraderingspoint for at øge våbenstatistikken. Men hvis du dræber disse mennesker, vil rivaliserende tidsrejsende bruge forvrængningen af ​​tid til at finde dig og prøve at dræbe dig. At dræbe disse fjender vil dog give dig mulighed for at tage deres futuristiske våben til dit eget brug. Derfor, hvis du er i en klemme, kan de tjene både som en praktisk armering og en grim fjende.

Grafikken er okay, men ikke god. De ser et par år forældede ud, men ikke på en sådan modbydelig måde, at de forringer spillet som helhed. Lyden er i nogle henseender temmelig god (skudstøj, miljølyde) og ikke så god i andre (stemmeaktive).

I det store og hele er Darkest of Days et anstændigt spil - ikke stor, ikke revolutionerende, men temmelig godt lavet samlet. Tidsrejsetiden bliver ikke så meget, som den burde, men det giver i det mindste nogle interessante niveauer. Den mest irriterende del af spillet var dog det faktum, at før og efter hver mission, er du fanget i et uskibeligt snitscene, hvor en computerskærm taler til dig. Disse sekvenser, der minder om lignende i Half Life 2, troede på det faktum, at historien faktisk var temmelig en-dimensionel, og missions briefinger var uvigtige på grund af det faktum, at dit kort bare fortæller dig, hvor du skal gå, og hvad du skal gøre.

Som helhed får Darkest of Days en 7/10.

Video Instruktioner: Darkest of Days part 01: World War 1 (April 2024).