Livets daglige opgaver

• Kan 1, 2024

Det er de små ting, der rammer mig hårdest de fleste dage. Det er de små ting, når jeg mindst forventer dem.

I begyndelsen efter at Aine var død, blev der gjort så mange ting for os. Nogen rengøres. Nogen sørget for, at der var toiletpapir i badeværelserne, og at opvasken i opvaskemaskinen var blevet lagt væk. De sørgede for, at vi havde nok væv og papirplader. Vasketøjet blev vasket, tørret, foldet og lagt væk. Posten blev bragt ind hver dag, og græsset blev slået. Måltider ankom. Vores hjem var et meget travlt liv i aktivitet med pleje af mennesker, der gjorde alt, hvad de kunne for at hjælpe, for at prøve at passe på os.

Vi brugte vores tid på at arrangere ordninger, omfavne, græde og gå målløst rundt i huset og i haven og forsøge at finde ud af, hvad fanden var lige sket med os.

Jeg vidste, at hverdagen ville være ensom og vanskeligere, når alle var nødt til at vende tilbage til deres eget liv, og jeg var nødt til at vende tilbage til den daglige rutine for at være et ophold hjemme mor. Efterhånden som tiden gik, måtte jeg begynde at gøre de ting, der for nylig var blevet gjort for mig.

Den første mest skræmmende opgave, jeg havde, var at lave vaskeriet. Hvor meget mindre hver belastning syntes, fordi jeg lavede vask i tre nu. Jeg græd uendeligt, da jeg foldede tøjet, fordi jeg ikke foldede hendes. Hvor var hendes små t-shirts og sokker? Hendes shorts? Hendes foretrukne sommer toppe?

Så blev der skiftet lagner på hendes søsters seng, men ikke skiftet Aine. Jeg ville krybe op til den øverste køje og også skifte hendes ark for at arrangere hendes udstoppede dyr og puder til hende, lige som hun altid kunne lide mig.

Farvelægning var en dejlig stille tidsfordriv for Aine og hendes søster. Så da min 6-årige ville farve en eftermiddag efter at Aine døde, frøs jeg. Det betød at trække farvelægningsbøger ud, som Aine engang havde farvet. Det betød at vende siderne med tårer i mine øjne og mit hjerte i maven og spekulere på, om jeg kunne se hendes arbejde på næste side, eller om hun havde skrevet "af Aine" i bunden af ​​en side.

Eller at fjerne de vaskbare malinger og kun en smock. Eller stabling af træ i garagen og finde hendes knæunderlag, hun bar, da hun kørte på sin scooter. Eller at komme ud kun en Halloween-spand. Eller spille et brætspil med min yngste, som vi også ville have spillet med Aine. Eller gå til dammen i nabolaget. Eller rengør bilen. Eller sætter bordet…

Alle livets enkle opgaver er nu komplekse fysiske og følelsesmæssige udfordringer.

Video Instruktioner: Livet som studievejleder | DR3 (Kan 2024).