Purim og dets lektioner

• Kan 2, 2024

Cyklussen af ​​jødiske helligdage baner vejen for en årlig rejse med personlig vækst. Fra fysisk befrielse under påsken (frihed fra Egypten) og åndelig befrielse ved Shavu'ot (modtagelse af Toraen) til genindvielse ved Chanukah (triumf og mirakler) og fornyelse ved Rosh Hashanah (undersøgelse af vores tidligere gerninger), enhver individuel længsel efter selvopdagelse kan finde det inden for jødedommen. Purim er ingen undtagelse. Under Purim identificerer vi masker, overvinder tragedier og opdager G-d’s tilstedeværelse.

Når jeg tænker på Purim, ser jeg for mig børn i kostumer, der fejrer på et karneval, Mishloach Manot (Purim-kurve), der flyder over af hamentashen og skarer, der lytter til Megilla Esther (Rulningen om Ester / Purim-historien) midt i boos for den onde Haman. Det er en ferie fyldt med glæde, når vi fejrer jødisk sejr over en fjende, der ville have os ødelagt - en gentagen begivenhed i jødisk historie.

I 1996 var jeg i Israel på Purim-tidspunktet. Timer før Megilla skulle læses, gik en bombe (en anden bombe) ud på nummer atten bus. Nitten mennesker blev dræbt - to var amerikanske studerende, der studerede på Beit Sefer (hus for læring), hvor jeg skulle gå den aften. Efter bombningen var der megen diskussion blandt rabbinerne om, hvorvidt Megilla-læsningen skulle finde sted eller ej. Til sidst var svaret ”ja” og med det kom dybe lektioner i Purim.

Tragedie er faldet over det jødiske folk gentagne gange gennem historien. At vi stadig eksisterer, er vidnesbyrd om vores evne til at overvinde og sejre. Både som gruppe og individuelt kan vi ikke bevæge os ind i fremtiden, hvis vi fortsætter med at dvæle ved fortiden. Dette betyder ikke at glemme fortiden - da de fleste af vores ferier fortsat minder os om, hvad vi har overvundet - men at rejse os over ulykken og omdanne den til noget, der giver os mulighed for at komme videre og vokse.

Dette var grunden til, at rabbinerne bestemte, at Megilla skal læses. Den vigtige lektion om at overvinde tragedie kunne ikke ignoreres. Ligeledes blev behovet for at få forbindelse med G-d i disse øjeblikke endnu en indsigtsfuld lektion.

Ofte i ødelæggende tider er en af ​​vores sværeste opgaver at forblive forbundet med G-d. Under hele Purim-historien er der ikke én omtale af G-d’s navn, ikke en indikation af hans tilstedeværelse. Denne forekomst i historien fandt ikke sted på kun en time eller så det tager os at læse om det. Hele kontoen finder faktisk sted over ni år, og det er virkelig ikke, før brikkerne over de ni år er samlet, at vi faktisk kan fornemme, at G-d var til stede.

Tilsvarende i dag taler vi måske ikke med G-d, som Moses gjorde, og G-d udfører måske ikke plager på vores fjender (i det mindste ikke, at vi kender til), men G-d's tilstedeværelse opdages bedst, når vi tager en proaktiv holdning i dette forhold. Og det er i tider med stor fortvivlelse, at vi virkelig har brug for at nå ud.

På Purim drikker vi, så vi ikke kender forskellen mellem Haman og Mordechai. Alligevel sidder vi i vores kostumer bag masker, der boo hver gang Hamans navn nævnes. Måske er det masken, der giver os mulighed for at boo uden skam, at dømme og differentiere.

Indtil for nylig troede jeg, at lektionen i Esterbogen handlede om at fjerne masker. At have tillid og mod til at være den, du er. Men hvis vi ser nøje på Megilla, opdager vi en historie, der er fyldt med skjult, og det er ikke nødvendigvis en dårlig ting. Tværtimod tillader Purim-maskerne os at afsløre, hvad der er i os. Ordet Megilla har to betydninger. Den første, som de fleste af os er bekendt med - er “rulle”. Den anden betydning er ”udsætte”. Navnet Esther betyder "skjult". Under Purim udsætter vi det, der er skjult. Og vi gør dette, mens vi bærer masker.

Purim Sameach
Happy Purim

Video Instruktioner: Annorlunda shopping i Indien VLOGG (Kan 2024).